tirsdag den 17. december 2013

Hvad var det nu lige?

”Så vidt jeg har forstået,” sagde han, mens han hurtigt koblede ud med foden, trak den vandretliggende gearstang bagud og gav den det beslutsomme drej og skub fremad, der krævedes for at skifte gear, ”er den historiske Jesus, den eneste profet som ikke har lig i lasten, i hvert fald blandt de såkaldte profeter, jeg har hørt om, so far.”

Han strakte sin højre arm i fuld højde, vendte håndfladen fremad for rigtigt at føle presset fra den lune vind , som drønede hen over deres hoveder.

”Det er rigtigt, meeen, nu ved vi jo, hvaderdetnudethedder, ikke engang, om Jesus har levet, eller om det bare er et eventyr, men hvis han har, så forekommer han mig at have været awesome.”

”Enig. Nogle af de andre har måttet hverve tilhængere på forskellige, finurlige måder. En del måder har da vist oven i købet været pinlige, f. eks. truende. Og mange smukke ord, fra vise, dybsindige poeter, er flettet ind i postulaterne. Så får budskabet nemmere fat.”

”Der sker jo så siden det, at nye generationer vokser op med disse religioner, og så får de, religionerne altså, et så sandsynligt skær, at mange tror, det er sådan, det er eller skal være. De føler ikke, det kunne være anderledes. Og mange er flasket op med, at det er syndigt at stille spørgsmål, altså syndigt at søge selv. Mange har, hvaderdetnudethedder, fået ødelagt deres åndelige fremtid af frygt og rædsel for de trusler om helvedes evige ild, deres forældre og lærere har viderebragt fra deres forældre og lærere. Det er , hvaderdetnudethedder, både synd og skam og fører sikkert let til en slags skizofreni. Der er også nogle mennesker, som er naturligt søgende, men som er blevet hjernevaskede til at tro, at man er nødt til at være med i en eller anden sekt for at være rigtig søgende og undgå helvedesild, eller hvaddetnuerdethedder.”

”I virkeligheden er søgende mennesker ofte tilbøjelige til at lytte indad, og betragte dette at søge som noget naturligt, men også som noget privat der, i sig selv, ikke rager andre. Mens andre igen bruger deres tid på, meget omhyggeligt, at udvælge sig den religion, de synes passer bedst, fordi en religion er nødvendig, da man ellers er på herrens mark, hvilket man måske hellere burde være, hvis man ønsker at være i nærheden af herren. De accepterer uden videre tanken om, at en religion har nogle regler som skal følges, også selv om de føles forkerte, hvilket kan prikke til en eventuel, spirende sindsforvirring. Hov, hov, hov, kør nu ordentlig, og tag for helvede farten af, inden du drejer. Jeg bliver sgu’da søsyg i den her gyngehest. Nåmen, pyha… i én forstand bliver religion åndens pendant til den mere jordnære, eller skulle vi sige, timelige, politik.”

”Der er altså visse udtalelser, fra nogle religioners repræsentanter, som tyder på, at der eksisterer kristusmisundelse, blandt de der ikke har Kristus som hovedfigur. Kristusmisundelse og kristusforagt. Nogle mennesker kasserer kristendommen på grund af den primitive misforståelse af det, de kristne kalder treenigheden. Gider du lige klappe ruden op? Nej, bare giv tappen et bette drej, og så klap klappen op. Bare smæk til. Ja, ja, smæk til, siger jeg. Ren symbolforvirring. Som at betragte paradisets have som en virkelig have, med så og så mange forskellige planter, og hækklipning med passende intervaller.”

”Der opstår sikkert krige, fordi nogle tåber bliver dødsfjender på grund af forskellige opfattelser af f. eks., hvor mange sorter frugttræer der var eller er i Paradis. Kristusforagten opstår, når man tillægger gud menneskelige egenskaber, såsom hævngerrighed. Men Kristus udslettede ikke sine fjender, og han afskyede vel nærmest tanken om en jordisk kongetrone, ja, og selvfølgelig også kongekrone. Det blev en tornekrone i stedet. Hans cv forblev ganske uplettet.  Han havde vist, hvaderdetnuligedethedder, en helt anden agenda. Nu kan jeg se skiltet, hvor vi skal dreje til venstre. Kan du ikke huske, Johannes sagde, det var der, vi skulle dreje? Det går lige efter bogen.”



Ingen kommentarer:

Send en kommentar