”Hvad er det for et bette fjernsyn, du sidder og kigger i, Evald?”
”Det er ikke et fjernsyn. Det er en computer. En bærbar som man bare klapper op. Og man klapper den også bare i, når man er færdig.”
”Sådan en kender jeg ikke. Hvad bruger du den til?”
”Prøv at se her: Der er en, som har skrevet en fødselsdagshilsen med et Dannebrogsflag, og her er et billede af en hund med tøj på og solbriller. Er det ikke fantastisk?”
”Jo, det ser flot ud, men på mit fjernsyn er der da levende billeder med lyd.”
”Ja, ja, men prøv så at se, hvad der sker, når jeg flytter den lille pil hen på den hvide trekant midt i billedet.”
”Nu kom der sandelig fjernsyn på, med lyd og hele molletjavsen. Det var ligegodt…”
”Prøv selv at sætte dig her, Frede. Du skal bare flytte med den der, så kan du placere pilen på det, du vil nærmere ind på.”
”Tak, ja, det virker da. Her er et billede af nogle mennesker med elefanthuer og knive. De holder et hoved i hånden. Hvad er nu det for noget?”
”Det er kalifister. Det er ikke skæg og blå briller det hele, for at sige det mildt, men der er heldigvis mest skønne og sjove ting. Og opbyggelige udtalelser fra smukke sjæle. Se lige det billede her: Elskebeth viser, hvad hun fik til middag i går. Spændende, og lad os se, hvad der er bag den røde prik foroven. Nå, det er en spilanmodning igen, men dem sletter jeg øjeblikkelig. Spil har jeg ikke tid til. Jeg spiller kun en lille smule lotto, med faste rækker, og jeg har allerede vundet 40 kroner et par gange, såh det…”
”Du kan også bladre i mit fotoalbum. Se lille Kristian skubbe Inge i barnevognen, mens han selv har sut i munden. Og vi kan gå på Google og få svar på alle spørgsmål. Alt mellem himmel og jord. Ligesom Oraklet i Delfi.”
”Det var pokkers. Prøv så at spørge oraklet om, hvordan lottotallene placerer sig på lørdag. Kan den fortælle det, vil jeg også have sådan en fyr. Bare den så ikke er udstyret med "den berømte klap," hvis den synes, spørgsmålene bliver for nærgående.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar