Han huskede klart, som var det i går,
hvordan man brygged’ en kaffetår.
Den malede bønne blev blandet med Rich,
for der skulle spares, så mutter var striks.
Vandet blev pumpet op af brønden,
sku’ man på ”das,” sku’ man entre tønden.
Nu nævner han både kamin og komfur,
primus og udhus med rotter på lur.
Han si’r endvidere, han sagtens kan huske
spanskrør i enden, som straf for at sjuske.
”Man blev ekspert i at spinke og spare
og vende hver øre, så lønnen ku’ vare.”
Et af de mundheld han skrev sig bag øret:
”Når røven klør, så stiger smørret.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar