”Er det egentlig ikke pudsigt, at selv om vi varierer materialevalget, ligner de forårstæpper, vi væver, hinanden ret meget?”
Feens hænder arbejdede yndefuldt og flittigt med de spundne tråde, som lå bundtet i utallige, forskellige udgaver og farver lige til at gribe ud af den blå luft.
”Jo, men temaet er jo også spundet, jeg mener bundet, og det betragter jeg som hovedårsagen,” svarede en anden lille æterisk fe. I år har vi prøvet at væve månestråler sammen med morild og påskeduft, og den udgave har jeg svært ved at holde fingrene fra. Men jeg holder mig selvfølgelig til temaet alligevel.”
”Når alle forårstæpperne er bredt ud over hele kongeriget, vil folk ikke bemærke, vi har eksperimenteret. Græsset, blomsterne og friskheden vil føles gammelkendte, men for de ekstra sensitive, vil det kunne fornemmes, at der er nye tråde i tæpperne. Alle vil dog opfatte foråret som nyfødt, og det er det vigtigste. For så spirer der også håb og forventninger i folks, og dyrs, bryster. Og det livsmod det giver, skal vi holde ved lige. Det står i ansættelseskontrakternes paragraf 7.”
”Ja, vores uddannelse, som forårstæppevæversker, har taget utallige år, så det skulle bare mangle. Til næste år har jeg betalt min SU tilbage og er helt gældfri. Kreativiteten bobler i min krop, så skulle en og anden få øje på en lille abstraktion i naturen, som kalder en frydefuld, og måske andægtig, tåre frem i øjenkrogene, vil du sikkert få øje på et lille hemmelighedsfuldt smil på mine læber."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar