Pærevælling.

”Skal du ikke røre i gryden?” Trolden var lige ankommet fra skovbrynet, og duften havde sporet ham frem til alfen og hans hund Shelby, som var så koncentreret, at han næppe bemærkede trolden dukke op. Dufte fra madlavning havde nemlig hans største prioritet.

”Jo, ser du: Der er en kvart pære i mosevandet nu, og når det har kogt i et kvarter, rører jeg grundigt rundt. Jeg tilsætter tre hele Følfod og en Rød Hestehov, den du kalder Niels Bugges Blod, og krydrer med lidt jord fra friske muldvarpeskud. Så tilsætter jeg en kvart pære mere og drysser knuste podcasts fra samtlige af rigets politikeres sidste valgtaler i og rører grundigt.”

”Hmm, det lyder lækkert nok,” gryntede trolden,  ”men også lidt avanceret.”

”Det er det skam også. Nå men jeg bliver ved, til der er en hel pære i, og så skal det koge i fem timer, hvorefter jeg sier det. Så har jeg fremstillet den herligste antipærevælling. Den virker som modgift mod valgflæsk, så de der indtager den får lettere ved at skille skidt fra kanel, når de holder taler eller lytter til taler. Mon ikke du har bemærket, at valgtaler flyder sammen som pærevælling, dekoreret med mudderkast, så det er vanskeligt at hitte rede i, hvem der mener hvad og hvorfor? Det tror jeg nu nok, du har. Derfor udleverer jeg den vederlagsfrit til alle, der har en politiker i maven og samtidig valg i tankerne. De har jo udgifter nok i forvejen, kan jeg forstå. Det er min støtte til rigets mentale sundhed. Jeg kommer den på flasker med patentpropper, og sælger den for fire kroner og nioghalvfems øre stykket til alle andre. Det er jo dem, der trækker læsset, og dem der holder min forretning i gang.”