Der er noget i luften: Vibeskrig og akrobatik. Spektakulært kurmageri. Kurmageri før rederne bygges i det saftige enggræs.
Engang mente man, at viben overvintrede på bunden af søer med strå som snorkler. Det var evident, for de forsvandt pludselig om efteråret og arriverede lige så pludselig, når foråret var ”rede,” og ingen havde bemærket noget vibetræk over-hovedet.
Bortset fra hvad man kunne iagttage ved fuldmåne på engene. Her samledes de om natten og trak regnorme op. Med lidt god vilje, kunne man kalde det for ”vibetræk.”
Månens lys gør dem i stand til at orientere sig. De har et fantastisk syn, og en så fin hørelse, at de kan lytte sig til en regnorms bevægelser i jorden. Om natten, ved fuldmånens skær, har de stort set ingen konkurrenter, og kan nyde det overdådige tag-selv-bord i ro og mag. Det er dog ingenlunde tre-stjernet nok, for bestanden af viber øges ikke. Tværtimod desværre. Der er vel mangel på enge og andre vådområder, hvor de smukke engblommer også trivedes i stor stil.
Så når viberne boltrer sig i luften og udstøder deres karakteristiske, forjættende skrig, er det lige før man tænker, Morten Korch og Guldalder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar