Er et manglebræt beregnet til at fremtrylle mangler med, hvis man har for meget? Meyer prøvede at forklare, hvad man brugte et sådant til i et afsnit af Huset på Christianshavn.
Han gjorde nogle usikre bevægelser med hænderne, lidt skråt op og ned og sagde, at det vist var cirka sådan, man manglede. Det blev man ikke klogere af.
En december-fredag i supermarkedet, hvor jeg var på indkøb, fordi jeg blandt andet ”manglede” nogle nisseøl, mødte jeg et ægtepar, som havde fyldt deres indkøbsvogn, så den bogstaveligt bugnede, og man kunne tydeligt se, at julen atter stod for døren: Marcipan, nisseøl, citronvand, vin, æsker med brunkager, juleservietter, en pæn dynge kamstege som var ugens tilbud, toiletpapir, køkkenruller, medisterpøle, nogle hele spegepølser, rødkål, grønlangkålsboller og flere glas små kartofler som skulle brunes på panden, klædt i sukker eller sirup, samt flere ting som ikke umiddelbart lod sig identificere. Jeg kendte manden fra tidligere arbejdsrelationer, så det var naturligt at stoppe op og hilse på.
Han holdt godt fast i sin overfyldte vogn med den ene hånd, tørrede sig over panden med bagsiden af den anden og sagde, i et bebrejdende tonefald mens han hans blik fejede hen over den store kundemængde og den forestående, uendeligt lange, kassekø:
”Som folk dog køber ind. Man skulle tro, der var hungersnød.”
(Et manglebræt brugte man bl. a. til at rulle tøj med i gamle dage).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar