Digtning.

Hun tændte for mørket ved at lukke øjenlågene og trak dynen hen over hovedet, mens hun samtidig formede et passende åndehul. Benene var let bøjede, og hun havde placeret en pude mellem knæene. Således liggende på siden, i den mest komfortable stilling hun kunne skabe lige nu, var det herligt at kigge lige direkte ind i mørket, som åbenbarede et stort lærred, hvorpå hun kunne projicere sindbilleder i fred og ro.

Hun glemte snart mørket, for billederne var oplyste ved egen kraft, og det mørke lærred, de blev vist på, viste sig kun en gang imellem, når hun skiftede tema. Hun så en flok svaner lette fra fjorden og kunne høre de regelmæssige lyde, der akkompagnerede deres vingeslag, og nu fik hun øje på en smuk mand, som sang med fuglene, mens han bredte armene ud. Det antændte nogle søde ilinger i lænderegionen, som hun begyndte at massere uendeligt blidt med fingerspidserne.

Nu vågnede endorfinerne, som en stor sværm sommerfugle, der pludselig letter fra en tulipanmark og danser op i den solflimrende, blå himmel, som om de blot havde ventet på dette tegn. Hun følte både lettelse, skønhed og forundring, for dette var nyt og forjættende. Så fornemmede hun en kendt sætning repeteret langt borte fra. Først meget svagt, men lidt efter lidt klarere og tydeligere: ”Om mani padme hum.” Igen og igen… uden på nogen måde at føles påtrængende. Stemningen ændrede sig, sceneriet skiftede, og nu malede hendes sind de smukkeste billeder af udstrakte landskaber, smukke og frodige på en perfekt afbalanceret måde. Hun blev opmærksom på, at hun svævede hen over dem uden den mindste bekymring om, hvorledes det kunne lade sig gøre.

Som sommerfuglene der lettede fra tulipanmarken. Men til hendes kunst behøvedes ikke vinger, for maleriet tog så meget over, at hun glemte lærredet og selv blev indlemmet i værket.

Solen skinnede fra den rene, blå himmel bag hendes lukkede øjenlåg, og hun lå måske stadig i sin komfortable fosterstilling med dynen over hovedet. Hvem ved? Men det kommer nu ikke historien ved og har ikke nogen afgørende indflydelse på hendes sinds digtning.