Når skummet
sprøjter fra toppen af havets bølger, mens de danser rytmisk og selvhævdende,
tænker man måske ikke over, at det man ser, blot er havets overfladiske
temperament og ikke hele dets væsen. Havet har også dybde.
Længst ude
og dybest nede er det i ro. Det mediterer. Der er stor forskel på dets
dynamiske aktiviteter på overfladen og dets statiske væren i dybet. Som et
legebarn i forhold til en vismand.
Havet selv føler
sig som ét væsen og tænker ikke over disse tilsyneladende forskelle, som
fortryller sanserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar