søndag den 13. december 2015

"Dialog."



”Hallooo. Hej, hvordan har du det,
hvordan går det?”
”Joh, tak, jeg har væ…”
”Vi skal nemlig til julefrokost den tyvende,
og den plejer ikke at få for lidt.”
”Vi har ikk…”
”Og der mangler aldrig noget. Ikke det fjerneste.
Men jeg drikker altid kun to snapse.
Når man skal køre, du ved. De plejer at servere
en fremragende medister, hjemmelavet,
foruden alt det andet. Men medisteren er min livret.
Har du stadig kørekort?”
”Ja, det udløbe…”
”For kørekortet vil jeg ikke undvære.
Nu man har vænnet sig til det. Jeg ved ikke engang,
hvordan man kører i en bus, ha.”
”Jeg kører en del i…”
”Stiger man på foran eller bagude?
Nå, men det gør heller ikke noget. Jeg må løbe.
Tak for snakken. Det er altid rart med en god snak
i stedet for al den smalltalk, folk bruger nu om dage.
Det er ikke til at holde ud.”
”Nåh, nej. Smalltal…”
”Ja, ik-osse, ik’? Men vi snakkes ved. Hils.”
20141219_182050

Ingen kommentarer:

Send en kommentar