søndag den 20. december 2015

Julemånen.



Månen er fuld første juledag. Måske er det formuleret forkert, for der er ikke tale om fuldskab på dén måde, men nærmere fuld ornat. Så er der format over den, og nogle påstår, den er i fuld ornat denne dag, fordi den fejrer, at dagene er begyndt at længes. Måske kunne man tilføje: Længes efter forår, selv om der næsten er forårsagtigt i øjeblikket. Bøgen er sprunget ud.
Men der er den store forskel på vintertid og forår, at foråret gradvist lokker solen til at blive her længere tid ad gangen. Det er også noget der passer soluret, som stort set ikke får et ben til jorden om vinteren.
Månen er bevidst om alt dette, og den siger, at det er fordi, det er sådan, det er. Den er overhovedet ikke overtroisk, selv om den bliver tillagt mange mystiske egenskaber… som den måske også besidder uden selv at være bevidst om det. Eller uden at ville gøre sig til.
207165_1957306622137_1526901137_32162885_4100608_n-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar