onsdag den 22. august 2012

Ildsjæle for helvede!

Det Ny Testamente er egentlig skrevet, så selv perlehøns burde kunne hitte rede i det, men perlehøns forstår slet ikke allegorier. De sætter kikkerten for det døve øre og tager det, bogstaveligt talt, personligt. Og så er de rædselsslagne ved tanken om stanken af svedne fjer.
Fundamentalister, som tror at deres religion er Guds mundrette Ord, og som turer frem med helvedesild, hvis man ikke tager billedtale bogstaveligt, er faktisk nogle af Antikrists vigtigste proselytter. Han afholder endda kurser, hvor de stakkels proselytter lærer, hvordan de skal bide sig fast i ringhjørnerne. Han bilder dem ind, at det er selvforsvar, mens han lærer dem, hvordan nye ofre skræmmes ind i ringen.

De opdager ikke selv, at de er gået i hans fælde. Han giver dem små gaver, som er forvrængede udgaver af det, de gerne vil have. Det er nok til, at de føler sig vigtige.

Og det er én af grundene til, at de bliver ved og ved med de samme tåbelige postulater. De blinder sig selv, af frygt for at få øjnene op for de enkle og klare sandheder, de i virkeligheden har så hårdt brug for, og de bruger tonsvis af psykisk forurenende energi på det. De bliver så kraftesløse, at de må starte hele møllen op igen og igen for at føle ilden. Man kunne kalde dem frygtens frygtelige ildsjæle,... hvis ikke de tog sig så pinagtige ud.

Religion er blot én af måderne, gode mennesker har prøvet at vejlede tåbelige mennesker på, så de ikke gik til i deres eget skidt, eller påførte andre det.

En såkaldt kristen missionær skældte en gang en Zen Mester ud og sagde:

"Kan du ikke indse, at hvis du ikke modtager Jesus som din Frelser, vil du blive dømt til en evighed af lidelse i helvede?"



Zen Mesteren svarede roligt i overensstemmelse med ånden i "Løftet af Bodhisattva:"

"Jeg vil med glæde træde ind i utallige helveder, i utallige evigheder, indtil jeg har hjulpet alle de der lider i disse helveder, og indtil de har opnået deres egen befrielse."

Et lignende udtryk for medfølelse finder man ikke hos dommedagsprædikanterne. Deres fokus og drivkraft er frygten for helvede, som de er ude af stand til at abstrahere fra. og som de siger: Der findes ikke klippekort til helvede, kun enkeltbilletter, men der er til gengæld ingen betalingsring. (Ok, det siger de nok ikke, for det kræver lidt humor).

De er hverken kærlighedens eller frelsens budbringere
men rædslernes gesandter.

Heldigvis kan de fleste mennesker gennemskue dette og ser dem som de er,
men der er desværre altid nogle som falder for deres enerverende propaganda.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar