Når man er sammen med helt unge mennesker, iagttager man næsten automatisk og interesseret, hvordan de agerer, hvordan de opfatter verden og fremtiden, hvad de vil, hvorfor og hvad de forventer. Man tænker på den byrde, de bliver pålagt, og som vi alle bliver gjort opmærksomme på, hver gang en politiker åbner munden. Det er sikkert relevant nok, men man får let dårlig samvittighed.
Ser man bort fra medier som tv, aviser o.l. og forsøger at aflæse direkte, hvad ungdommen mener, bliver man ofte positivt overrasket, og kan ændre holdning til fremtiden, som ellers godt kan virke faretruende.
Alle de politiske problemer vi bliver stopfodret med gør os mismodige. Nogle af de unge staver eller læser ikke så godt, som vi ældre gjorde, da vi havde deres alder, men så er der tilsyneladende kommet nye spillere på banen som er vanskelige at vurdere for ældre, medieforblindede mennesker.
De unge arver vores love og regler, de arver vores gæld og vores overskud, og det ser ud til, at de respekterer det. Dog har de et lille smil om læberne, fordi de ved, de har deres egen agenda. Uden at den behøver at blive udspecificeret. De tænker ikke over det, men de har visioner. Det er naturligt for dem, og det er ikke egnet til diskussion. For kalder man deres naturlige, spirende kraft og lyst for noget som helst, taber de let tråden, og aner næppe, hvad man taler om. Måske fordi der er en forskellig forståelse af, hvordan sproget bruges generationerne imellem. Her kan tavshed og et smil så igen være guld.
De har forår i brystet, og giver det tunge, gamle arvegods fingeren med respekt og kærlighed. Fuldstændig som når en god blæst genopretter en fjord som lider af iltsvind.
Så når et ældre, nyklippet får står og bræger bekymret over lammenes adfærd, bør ejeren nok lige klappe hesten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar