Perspektiv.

Det man erfarer er ikke det samme, som det der er årsag til erfaringen, men er konsekvenser, afspejlinger, fordrejninger eller skygger af årsagen.

Derfor er der så mange fortolkninger af, hvad der egentlig foregår eller er foregået. Ofte er det vanskeligt at få øje på årsagerne til konsekvenserne, afspejlingerne, fordrejningerne eller skyggerne, men nogle gange skal man blot løfte blikket.

Når man iagttager konsekvenserne, afspejlingerne, fordrejningerne eller skyggerne, spekulerer man på, hvad der mon kunne have været årsager hertil.

Også proportioner kan narre. Står solen lavt, er skyggen af et menneske lang. Det gør ikke mennesket længere, men nogle vil måske konkludere, at det må være et meget højt menneske der afsætter skyggen, hvis de kun er opmærksomme på skyggen.

Når det gælder f. eks. konspirationsteorier, står solen ofte meget lavt.

Det kræver erfaring kombineret med en vis intelligens at tolke tegnenes egentlige årsag. En baby kan række hænderne ud efter fuldmånen. En handling der viser, at det ikke altid er nok at stole på øjnene alene.

Et jernbanespor ses som om skinnerne mødes i horisonten. Det gælder også for veje og stier som altid ser smallest ud længst borte. Erfaring gør, at man ved, det ikke forholder sig således i virkeligheden.

Ting og begivenheder kan kun fortolkes rigtigt med den modnede, intelligente indsigt, og med erfaring udvikles evnen til ikke blot at se men at indse.

Da mange mennesker på samme tid repræsenterer forskellige niveauer af erfaring og indsigt, må konklusionerne af årsagerne til diverse begivenheder nødvendigvis brydes.

Og for hurtige, umodne og skråsikre konklusioner fører let ud på et skråplan. Scener er jo sat, og brædderne er skrå.