Dyr betyder meget for mennesker. Mange spiser dyr, og mange dyr er, for mange mennesker, uspiselige. Grisen, koen, anden og kyllingen f.eks., betragtes af de fleste danskere som yderst spiseegnede, godt tilberedte. Hunde og katte kunne de færreste drømme om at spise.
Set fra en nøgtern synsvinkel er der noget besynderligt ved dette. I Kina spiser man hunde. Jøder og muslimer spiser ikke svinekød. En gennemsnitsdansker holder meget af svinemørbrad, oksemørbrad, hønsekødssuppe, flæskesteg med sprød svær, andesteg med rødkål, og meget, meget andet godt.
Der er en beretning om en mand, som fik serveret koteletter (det var på Grønland) til middag. Da han efter måltidet blev spurgt om, hvordan maden havde bekommet ham, svarede han:
”Udmærket tak. Lækkert.”
Han fik så at vide, at en af de udtjente slædehunde havde lagt koteletter til, og straks efter fór han udenfor og kastede dygtigt op. Det viser, at dyr man spiser med fornøjelse, er dyr man har spist, hvor man er vokset op. Sæler er en lækkerbisken for eskimoer. De ser muligvis for kære og pudsige ud for en del danskere.
Kæledyr er uspiselige! Mon ikke mange hellere ville dø af sult end spise deres kæledyr?
Vi spiser også med følelserne, og en god del af disse følelser er tillærte. Det er ikke vanskeligt at forstå, at man bliver vegetar, hvis man tænker meget over disse ting.
At dette, at spise, er noget følelser er involveret i, ser man tydeligt, når en person pludselig, efter en uheldig meningsudveksling under et måltid, klasker bestikket i bordet, rejser sig brat og styrter væk med et:
”TAK for MAD!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar