Æbler eller pærer?

Hvis et menneske hurtigt eller pludseligt opnår stor fred og kraft, vil det undertiden misforstå årsagen hertil. Har man bedt inderligt til en gud eller andet, kan den oprigtige, intense og koncentrerede sindstilstand være årsag til opnåelsen. Man tillægger, ofte uvilkårligt, den eller det man har bedt til æren.

I virkeligheden er det ens egen sindstilstand som har muliggjort en sådan åndelig erfaring. For denne fredskraft kan, til en vis grad, billedligt sammenlignes med elektricitet. Tænder man lys i en rød pære, lyser den rødt, og tænder man lys i en grøn pære lyser den grønt, men selve kraften er hverken rød eller grøn. Den er neutral i den henseende.

Den røde og den grønne pære kan så skændes om, hvem der har patent på kraften. De ved begge af erfaring, at de har ret, og mener derfor ikke den anden også kan have det.

Ægte filosofi, koncentration, dyb sorg, stor kærlighed, visse former for yoga og meditation m. m. kan føre til opnåelse af den samme kraft. Men hvis ens skelneevne er veludviklet, vil man ikke så let falde i den grøft, hvor rød og grøn pære ligger og strides om copyrighten til kraften. Og da de hverken anerkender eller forstår hinandens argumenter, bliver det let en strid om æbler eller pærer.

En strid hvor der bliver fyret andet og mere end æbleskud af.