torsdag den 13. september 2012

En tand for salt.

Ak ja, den kærlighed. Hvad er den for en størrelse?
Som en forelskelse, men samtidig et spadestik dybere?
Den behøver ikke noget objekt, ikke nogen genstand,
for den er enestående. En enestående kærlighed,
som ikke behøver nogen genstand, må være guddommelig.
En duft, en erindring, en musikstrofe, en solstråle og utallige 
andre ting, kan vække den. Nogle prøver at få den op med
en lille genstand, men den vågner uden at pinde ud, hvad
der vækkede den.
Hvis den aldrig forsvinder igen, men tager permanent ophold i
hjertet, er gudinden Anahata vågnet til dåd. Så har man ikke
brug for hjælp mere, men er en af dem der altid kun dyrker
 tilværelsens skønneste muligheder. Man er jordens salt, den
 slags salt som verden har så hårdt brug for og altid sukker
 efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar