Perspektiver.

¨Det varer jo en evighed.¨ Ja ordet evighed bruges ofte, som en betegnelse for et forløb der enten synes for langt eller for kedeligt.

Men intet varer evigt. I hvert fald ingen ting. Filosofisk indstillede mennesker grunder over dette begreb, uden at kunne gribe det og uden at begribe det. Forsøger alligevel at få en mening ud af det.

Det lader sig ikke gøre at sætte en etiket med varedeklaration på evighed. Evigheden bærer en usynlig kappe, som er det eneste man kan forsøge at iagttage. Den opfører sig som en kvinde der sender æggende øjekast til en mand, og uophørligt unddrager sig hans tilnærmelser.

¨Alt har sin tid,¨ skriger den vigtige, spankulerende påfugl. For det har den læst i et tidsskrift.

Men lærken tænkte aldrig over det i redetiden. Den jublede bare løs med den klare, blå himmel som baggrund:

¨Giv tid, giv tid… kvittevit... kvittevittevit... kvittevit,¨ jublede den uophørligt.

På denne måde holdt den evigheden ud i strakte vinger og antydede perspektiver.