Fast arbejde.

Hans og Pindstrup er på vej til Nibe i den smukke sommermorgen. Motorbåden arbejder sig støt fremad på den stille Limfjord, som er næsten blik. Den efterlader en frisk stribe livlige småbølger og skum, og et spejlbillede som hele tiden følger med.  Mågerne følger også med. De ved godt, hvad der er ombord og i nærheden. For båden hvirvler et og andet godt op.  Ruserne er røjtede, dagens fangst er i båden, og ruserne er sat ud igen. Ofte ryger småfisk  op til mågerne. Hans sidder nemlig og sorterer, og mågerne fanger dem let, inden de når vandet igen. 

¨Der var god fangst i dag,¨ siger Hans. 

¨Ja Skipper må punge ud,¨ svarer Pindstrup. ¨Ål kan han ikke få for mange af.¨ 

¨Nej, det er ikke hver dag, der er så mange,¨ siger Hans. 

¨Skulle Søren ikke komme hjem på lørdag?¨ 

¨Jo, det siger Alfred da. Og de skal ud på Blåkjær og spise, så han har samlet mange ål.¨ 

¨Ja, der går mange. De unge kan tage fra.¨  

¨Søren er da i kongens klæ’r, ikke sandt?¨  

¨Jo, og han er rekrut endnu, meen han fortsætter. For der er et godt hovede på den  knægt.¨

¨Ja ja, der er. Og så bliver han ikke arbejdsløs.¨ 

¨Nej, men jeg har tænkt over, at når een får eller tager et arbejde, så er der jo en anden pjalt som ikke får det.  Lige nu er der så og så mange arbejdsløse og så og så mange arbejdspladser.¨

¨Ja, og der er  mange arbejdspladser som flytter  til udlandet, og man kan snart erstatte folk med maskiner.¨

¨Hvorfor ville de så fjerne efterlønnen og det?¨

¨Det ved jeg ikke. De ting passer ikke sammen i mit hovede. Flere og flere skal lave mere og mere, og der bliver mindre og mindre at lave på samme tid.¨ 

¨Og så tager de understøttelse og efterløn fra dem, for at få dem til at lave noget i stedet for at hæve?¨ 

¨Jeg synes ikke, at politikerne er til at forstå! Det er som om, de vil plage livet ud af folk i stedet for at gavne dem. Jeg tror, mange af dem bare vil holde fast i deres taburetter.¨

¨Ja, de skulle hellere ud og lave noget!¨ 

¨Men der er jo ikke nok at lave.¨

¨Nårh nej. Men jeg synes, det er lidt som sheriffen af Nottingham, i Robin Hood du ved. De plager folk, så de selv kan bjerge deres egen røv.¨

¨Kunne du da gøre det bedre, hvis du var politiker?¨

¨Nej, det er alt for kringlet og bøvlet. Det er da godt, der er nogen som orker at bokse med det spilfægteri. Og så kunne jeg jo heller ikke nøjes med at fange ål og skrubber, men måtte ud og fiske stemmer også.¨

Ja, vores pjaskeri giver da brød på bordet og en slant til statskassen, og sådan har det kørt i over fyrre år. Så mon ikke det bliver ved med det?¨

¨Så længe vi slipper for iltsvind, skal det nok gå. Om Vorherre vil.¨

¨Ja, ja... Så! Nu er vi ved vejs ende!¨