Nogle mønstre går ofte igen og brydes indimellem af grimme,
smukke, spændende eller interessante indslag.
Nogle broderer enkelt og systematisk, andre overbroderer.
Når broderiet er ved at være færdigt, og man ta’r et kig på det,
kan man blive forfærdet, glad, ligeglad eller lykkelig.
Broderiet kan ligne noget, man ikke vil ofre en pude på.
Det kan også være så smukt, at man vælger at indramme det.
Mange aner ikke, at de broderer, og at de engang efterlader et broderi,
som efterkommere vil betragte.
Som pudebetræk eller sofastykke
for at glæde sig over det, blive inspireret af det
eller som skræk og advarsel.
Hvis man i tide forstod, hvad man havde gang i,
ville man måske blive mønsterbryder.
Når den slags broderier er færdige, kan de nok ikke ændres.
På det punkt er de magiske, eller i hvert fald
mønsterbeskyttede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar