torsdag den 22. august 2013

Opvarmning.

Dine albuer skyder frem,
mens du samler hænderne i nakken
og koket løfter håret fri fra skuldrene.
Som det rolige havs solglitrende skum
der bevæger sig så yndefuldt
denne særlige sommermorgen.
Mens himlen stille kysser havet i horisonten
og inklinerer blufærdigt.
Orkestret stemmer instrumenterne
og antyder et varieret repertoire.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar