Med en fyldt bærepose i hånden og nogle smukke grangrene under den anden arm, var han nødsaget til at bruge både albuen og foden for at klemme sig gennem døren i etageejendommens mellemgang. Hovedet var bøjet fremover, for mellem hagen og brystet fastholdt han Blindes Jul, som han var blevet tilbudt, inden han entrede mellemgangen. Rumpen kom også i anvendelse, for døren var af den selvlukkende type og havde en temmelig stram fjederarm øverst. Det forekom lidt akavet, fordi døren ligesom forsøgte at lukke sig igen, inden han var kommet helt igennem. Det så ud, som om den skubbede ham fremad, lidt hurtigere end han egentlig var klar til.
Opgangens postkasser var synlige herfra, og Gudrun var ved at tømme sin.
”Dav, så skal der laves juledekoration og adventskrans,” sagde han og gav grangrenene et par ekstra klem med sin bøjede arm, så hun ikke kunne være i tvivl om, hvorfor han var pyntet, som han var. ”Det er ikke for tidligt.”
”Nej, der er jo advent allerede på søndag. Den sidste dag i november. Så kan der sørme hurtigt blive jul. Jeg har netop fundet margretheskålene frem, for jeg skal til at bage småkager.”
”Ja, det er med at nå det hele,” mumlede han, mens han forsøgte at finde nøglen til indgangsdøren frem.
Selv om julen ikke var lige op over, stod julemåneden for døren. På søndag ville der hænge en adventskrans over sofabordet med ét lys tændt, og på indgangsdøren, i sømmet over dørspionen, ville der hænge en juledekoration.
Så kunne man begynde at tale om, at julen stod for døren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar