Mavefornemmelse.

Emma elskede kanelsnegle, og hun elskede hunde. Nogle gange tjente hun en tyver ved at lufte hunde for folk, som havde svært ved at nå det hele. Og tyve kroner var gode lommepenge for Emma, som gik i fjerde klasse. Vi skal nemlig lidt tilbage i tiden, hvor lommepenge ikke hang, bugnende på træerne.

Tyveren var tjent denne dag, og hånden bearbejdede den i lommen. Det var en god fornemmelse, og Emma vidste, hvordan netop denne tyver skulle få ben at gå på, for bageren havde tilbud på kanelsnegle. Fire stk for en tyver. Emma forvandlede resolut sin velfortjente tyver til fire kanelsnegle, og fordi hun havde gået og bagt på dem en tid og glædet sig, fortærede hun dem alle, næsten i ét hug.

Det skal tilføjes, at bageren brugte, de nu forbudte, transfedtsyrer i sine kager, og det har måske været medvirkende til, at formuleringen af denne histories sidste linje, blev som den blev.

Emma havde et vindende væsen og talte aldrig nedsættende om nogen eller noget, måske derfor hendes stemme og hendes skrevne ord var som sølvklokker. Hun havde fået en ny erfaring, som andre måske kunne nyde godt af, så på sin facebookside skrev hun:

”Har netop spist fire kanelsnegle i streg. Det kan absolut ikke anbefales.”