Hornmusik.

”Skål for Njord, Frej og Odin.”

Skarde kneb sit ene øje i og holdt drikkehornet skråt op.

”I næste måned er der Solhverv, men lad os bare drikke lidt på forskud, for denne mjød er lykkedes ud over det sædvanlige, og den får mig til at tænke på gris.”

Toke var med på denne hyldest til frugtbarheden, og med velbrygget mjød i hornet, forekom verden næsten imødekommende.

”Nu du siger gris, Toke. Gid Sæhrimnir var min, Så kunne jeg nøjes med én gris og alligevel holde mange gæstebud. Jeg får næste gåsehud ved tanken.”

”Misund ikke guderne, Skarde. Du kunne komme for skade at pådrage dig deres vrede. Selvom du godt kunne minde lidt om Høder, tror jeg ikke, det er nok til at formilde Frigg. For Balders øjne har du ikke. Tag nu Leif, Njals lillebroder. Ham kunne Frigg nok ikke stå for, hvis hun skulle få øje på ham. Det siges, han ligner Balder på en dråbe, om man så kan sige, og hvis Frigg fik nys om det, ville hun sikkert sende Gna for at tjekke ham ud, for Balder kan hun ikke glemme. Han var hendes øjesten.”

”Ja og jo. Men Frigg har ikke tid til at holde øje med sådan et par røvere som os to. Hun har vist rigeligt at gøre med at holde Odin i ørerne,  og selvom Fulla sørger for det praktiske, er der nok at se til på Fensale, men måske kunne hun få øje på et og andet under en af sine rideture, når hun lufter Hovvarpner. Hugin og Munin refererer jo kun til Odin, og han sladrer ikke til Frigg. Det er rart for ham at have lidt for sig selv, for Frigg er både her og der og ikke til at komme uden om. Hun kan mere end at sidde ved sin rok og spinde skyer. Der sidder et godt hoved på den kone, siges det.”

”Det er da derfor, Odin altid er skæv. Han har vandskræk, går aldrig i bad, men svømmer i mjød. Han sidder ofte med lukkede øjne, lytter til indre hornmusik og snupper en lur i ny og næ. Det skulle være et syn for guder, når hovedet glider ned mod skulderen, mens ravnen, som sidder der, flakser sine sorte vinger og skræpper irriteret op, fordi det kniber med pladsen.

Det første han gør, når han vågner, er at fylde sit drikkehorn med mjød, for er man faldet ved Yggdrasil, skal man også rejse sig ved Yggdrasil, siger han.

Nå, lad os drikke ud og skænke op igen. Gode gerninger kan ikke gøres for tit, og et par fyldte horn i hænderne er bedre end ét i siden.”