Noah, Emma
og Lotte vidste, hvor lang tid der var til jul. De vidste også, hvor lang tid der
var til at julekalenderens første låge måtte åbnes, og det så de frem til. Det
var et vigtigt vendepunkt, måske den mørke tids allervigtigste, indtil lågen
var åbnet. For så lokkede den fireogtyvendes dobbeltlåge, og herefter gik tiden
atter uhyggeligt langsomt.
For at korte
tiden til den første december, besluttede de at sætte sig sammen og lave
julepynt. Det var hyggeligt, og så kunne de drømme, at julen var meget nærmere,
end den faktisk var. Lottes mor havde tilbudt et farvet ark karton til hver samt
lim og en saks, de godt kunne være fælles om.
”Her er et
ark til Emma, et til dig, Lotte, og det her er så Noahs ark. Værsensgo.” Et
stort julehyggesmil ledsagede arkene. ”Lim og saks følger lige straks,”
tilføjede hun koket.
Imens gik
julemanden søgende rundt i sin kæmpestore hule, et sted på Grønland, og ledte
efter stearinlysestumper fra sidste jul. Han ville i gang med at gnide
kanemederne grundigt ind, for godt nok foregik meget af juleturen et pænt
stykke over hustagene, men der var også behov for at kunne glide let gennem
sneen hist og her. Selv om han først skulle afsted ved juletid, havde han svært
ved at vente, og medegnideriet forkortede ventetiden. En sværm af små nisser
var i fuld gang med at fremstille gaver og pakke dem ind, mens en overnisse,
med sygekassebriller, granskede ønskesedler fra alverdens børn og uddelegerede
arbejdet. Der var rigeligt at lave for alle, så fra nu af og helt frem til jul,
var arbejdsløshed en by i Rusland.
Alle ovnene
var sat på langtidsstegning, for Mortensaften blev også fejret her, og de
flittige nisser fik en velfortjent pause med andesteg på tallerknerne og
julehvidtøl i glassene. Øllene stod på køl ude i sneen en times tid, inden
overnissen trak i rebet, som hang ned fra den kæmpestore messingklokke, og kaldte
til skafning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar