Stjernedrømme.

Alle, som var ansatte i Firmamentet, var begyndt nederst i hierarkiet som erhvervspraktikanter, som ganske små lyspunkter, og ville man avancere her, måtte man gøre sig fortjent til det.

Det krævede mod, talent og flid, for ikke at nævne tid, at opnå stjernestatus, men havde man først een gang opnået den, blev næsten alt, hvad man sagde og gjorde, opfattet som stjerneskud, og relativt hurtigt voksede ens gage til astronomiske højder.

Endvidere blev man registreret på stjernekortet, og så var man eksponeret i alle galaxer. Man blev, så at sige, opdaget, og hermed var ens karrieremuligheder funklende.

Der skete dog desværre det for nogle, at de brændte ud tidligere end forventet. Ofte lyste de klarere og klarere, alt for hurtigt, hvorefter de eksploderede, kollapsede og blev til sorte huller.

Måske glemte de den højre hjernehalvdel, og overså kærlighed, kunst, kultur, filosofi, meditation, astrologi, poesi og eventyr, fordi det lysende skær fra jordens guld forekom dem mere virkeligt end det smukke, gyldne lys fra stjernerne. De stjerner som hele tiden tændte på hinanden og sammen bredte et lysende tæppe ud over hele firmamentet.

Mange afsluttede dog karrieren som små ønskestjerner på Mælkevejen.