Højsædet.

Ingeborg og Anton, et midaldrende ægtepar, sidder på “deres bænk” og nyder udsigten, mens de hviler sig efter at have gået lidt over en kilometer. Bænken er placeret på en høj. Når de sidder her, med ”skistavene” lænet op ad bænken og skuer ud over omgivelserne, føler de sig næsten kongelige og dejligt alene. Det er nu rart en gang imellem.

De havde, for nogle gode armlængders tid siden, set i fjernsynet og de kulørte blade, at der var blevet lavet en plat, og overdrevet vovet, plakat med de kongelige, og de kunne endnu se den for sig – selvfølgelig ikke i detaljer, men den trængte sig alligevel ubehageligt på. De er stadig irriterede over den, og skammer sig samtidig på danskernes vegne.

“Synes du ikke, Ingeborg, at den plakat var noget svineri?”

“Jo, den slags kan man da ikke. Det er uanstændigt. Og så brugte de ytringsfriheden til at forsvare sig med. Er der da ingen grænser mere? I nogle lande ville de være kommet i spjældet resten af livet for majestætsfornærmelse, eller måske oven i købet have mistet knoppen.”

”En del er irriterede over, at vi stadig har et kongehus. Nogle synes, det er for gammeldags, og at vi skulle have en præsident i stedet for, men mon ikke det ville blive lige så dyrt…eller dyrere? Præsidenter plejer hurtigt at vænne sig til at leve som små konger, bortset måske lige fra Obama, som virker helt menneskelig.”

”Selvfølgelig er det underligt, at man kan blive født til at være dit eller dat, sådan helt fuldautomatisk. Det er nok det, man synes er urealistisk i moderne tid, men vi må da ikke glemme, hvor vi er i historien. Vi må se på den globale kontekst. Rundt omkring i verden, bliver visse ledere betragtet som guder, og siger man her, at en leder er dum, kan man komme mange, mange år i et primitivt fængsel.”

“Jamen de snakkede også om Muhammedtegningerne. Det var noget med, at hvis vi kunne tillade os at fornærme muslimerne, så måtte vi også selv kunne tåle at blive trådt over tæerne.”

“Sikke da noget vås.” Ingeborg rettede sig op.  “Den bombe i turbanen var jo bare et svar på islamisternes terrorisme, som de retfærdiggjorde med, at de var sårede i følelserne. Og vores kongelige skældte ikke engang ud over plakaten.”

”Det er det, jeg mener. Så længe verden er så skævt udviklet, som den er, samtidig med at vi forsøger at tale om demokrati og ytringsfrihed, er reaktionen fra vores kongelige et fremragende eksempel for andre på, at man godt kan være et lands overhoved, og samtidig godkende ytringsfrihed. Vores kongefamilie kan tåle det, og det er ikke hverdagskost, hvis du kigger dig omkring i verden.” 

“Jamen hvad havde kongefamilien gjort dem?” Anton støttede hagen med tommel- og pegefinger og kneb øjnene lidt sammen.

“Ingenting så vidt jeg ved. Det var vist for at se, hvordan vi ville reagere.”

”Vi må bruge vores ytringsfrihed og reagere som voksne mennesker. Når de kongelige bliver svinet til på den måde og finder sig i det uden at bure folk inde eller henrette dem, er de et fremragende eksempel for hele verden på ytringsfrihed og demokrati.”

“Ja vi andre kan da sagtens se, hvad man kan, og hvad man ikke kan.”

”Men denne platte umodenhed udstiller jo samtidig demokratiets modenhed. Alene det at man må, viser jo at vi respekterer alle mennesker, og ikke bare landes overhoveder. Det der med at folk lægger sig fladt på jorden, når deres overhoveder udtrykker et eller andet, er da meget mere umodent. Det er fint, at vi kan være et godt eksempel, så længe der er så mange infantile opfattelser, som der er. Og selv om der er mange ude i verden som ikke fatter, at man kan have en dronning, viser vi jo, hvordan man kan gøre. Og vores land kører da langt bedre og langt mere humant end mange af de lande, hvor man ser fuldstændig anderledes på det. Jeg tror nu også, at selv om de synes, vi er mærkelige, så kan de godt se, at det går meget bedre her. Det skal nok, på den lange bane som man siger, afsætte et eller andet.”

“Tror du så, det flytter noget?”

“Det må man da håbe. Alle trænger til at vågne op. Nå vi har en kilometer hjem igen. Tror du ikke, vi skulle lade bænken hvile sig lidt?”