Æbler.

”Æbler er nu noget særligt,” sagde det smukke, modne æble til sin sidekammerat. De lå i venteposition på et lille fad, nyvaskede og tørret efter med et viskestykke, som udelukkende blev brugt til det formål.

”Tænk bare på, hvor mange eventyr der er skrevet om os. For ikke at nævne metaforen om det skæbnesvangre æble som Eva lokkede Adam til at bide af. Vi æbler har stået model til meget. Wilhelm Tell skød til måls med bue og pil efter en af vore forfædre, som var placeret på hans

egen søns hovede. Det var, så vidt jeg husker, d.18. november 1307, og Newton opfandt tyngdeloven på grund af os. Sådan kunne jeg blive ved, hvis jeg ellers var lige så god til at huske som Skovfogedæblerne. Men det kniber med det, nu man både er blevet plukket og har været sprøjtet.

”Der er jo også noget ubehageligt at huske på,” gryntede æblet som havde en grøn nuance. Det savnede den tid, hvor det hang på træet og kunne nyde fuglenes kvidren og solens varme stråler. ”Her tænker jeg på Snehvides onde stedmoder, som lokkede hende til at bide af et forgiftet æble.”

”Sandt nok, men giften var ikke medfødt, den var tilsat. For vi er sunde, saftige og vederkvægende af natur, og kan ikke gøre for, at vi ind imellem bliver udnyttet i det ondes tjeneste. Det sker overalt, og mange sprøjter os, for at vi kan holde os pæne i lang tid. Det er skide ubehageligt, og det svækker som sagt også hukommelsen. Men hvad kan man gøre?”

”Har du hørt om de æbler, de nordiske guder spiser i Valhalla?”

”Nej, findes der også gudeæbler? Ja hvorfor egentlig ikke?”

”Ingen af de nordiske guder holder sig pæne længere end til cirka femogtyveårsalderen, hvis de ikke spiser af Yduns æbler. Det giver dem evig ungdom. Nu kan man så spørge om de lever evigt, og det mener jeg, de gør. Det ligger ligesom implicit i ordene 'evig ungdom,' ikkesandt?”

”Mon Valhalla er det samme som Paradis, og mon vi har nogle gener fra Yduns æbler? Ja ikke fordi det skulle undre mig, men det betyder nok blot, at dem der spiser os, holder sig godt. Personligt har vi ingen glæde af det. Vi er jo vegetarer og ikke kannibaler. Bare tanken om at skulle spise et æble, forekommer mig helt surrealistisk.”

”Nu spises vore kærnehuse sjældent. Mange bliver smidt her og der, men fugle og dyr spiser rub og stub. Kærnerne har det med at vandre gennem fordøjelsessystemerne, og bliver spredt vidt og bredt. Det betyder, at der vokser æbletræer rigtig mange steder. På denne måde, holder vi jo, omend ubevidst, utallige væsners kredsløb i orden, så de lever længere, end de ellers ville have gjort, og vi holder jo derved også lægerne fra dørene, som man siger. Så man kunne tilføje, at hvad Yduns æblers egenskaber angår, så har vi nok en rem af huden i skrællen.”

”Når jeg dør, hvis jeg dør, bliver jeg til et Paradisæble, tror jeg, og så vil jeg kigge efter, om Adam og Eva også er blevet lukket ind igen.”