torsdag den 4. april 2013

Imagine


Kan man gennemføre en meningsfuld dialog med en person som er hypnotiseret?
Hvis personen er hypnotiseret til at springe over (glemme) f. eks. tallet 4, vil personen erfare, at han ender på tallet 11, hver gang han bliver bedt om at tælle, hvor mange fingre han har i alt. Han vil undre sig, men må til sidst acceptere, at sådan er det.
Hvis personen er hypnotiseret til ikke at kunne se hypnotisøren, selv om han godt kan se alle andre, kan hypnotisøren stå foran ham, løfte hans kaffekop op i luften og bevæge den frem og tilbage, …og derved skræmme ham, fordi personen tror, han oplever noget overnaturligt.
En levitation!
Giver hypnotisøren ham et glas postevand, beder ham drikke ud, og fortæller ham at det er vodka, bliver han beruset og opfører sig som sådan.
Det er tankevækkende… Også at en person som er under hypnose kan bildes ind, at han ikke kan huske noget som helst om, at han har været hypnotiseret!
Så en dialog med en hypnotiseret person kan kun blive delvist meningsfuld, idet personen vil gå ud fra de ”kendsgerninger,” han er hypnotiseret til at acceptere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar