Økologisk kernekraft i mol og dur.

Du troede, tilværelsen

udelukkende var vanskelig

og uendeligt anstrengende,

og du havde jo også

noget at have det i,

for lige fra det øjeblik din døs

begyndte at ændre karakter

og kræve aktivitet i stedet,

blev du udfordret.

Din virkelighed blev følelig,

og der var intet andet lys,

end det din bevidsthed frembragte.

Der var heller ingen hvile mere,

din salige døs var rejst ind

i fortidens dunkle musikværelser,

hvor den nu komponerede

nostalgi i mol.

Så mødte du muren

og følte, hvor håbløst det var.

Du længtes efter at døse igen,

men stjernen i dit bryst var født

og brændte kun efter at blive sol.

Så blev der pludselig lyst,

og vinden strejfede dig blidt.

Muren var kollapset og havde givet op,

for dit pres havde været konstant.

Verden åbenbarede sig,

og mørkets herredømme var endt.

Dit gennembrud blev markeret

af glitrende sollys, fuglekvidder,

fodtrin, stemmer og trafikstøj.

Fra nu af føltes alt så herligt let,

og musikken 'symfonerede' i dur.