fredag den 12. april 2013

Tid.


Hvor lang tid er der gået siden sidst?
Kan tiden i det hele taget gå?
Uret kan gå, solen kommer og går,
årstiderne kommer og går…
men tiden, nej den går ikke!
For den eksisterer ikke.
Og noget, der ikke eksisterer, kan ikke gå.
Man kan ikke gå tilbage i tiden,
man kan gå tilbage i erindringen.
Alting ændrer sig konstant,
med forskellig hastighed
- men ikke med tiden.
Heller ikke selvom det er oppe i tiden.
Sommertid, agurketid, måltid, o.s.v…
Jo, tiden eksisterer som ord og som forestillinger.
Tid, i sig selv, er mere en ide end noget reelt.
Man har vilje og handlekraft og købekraft
og kan ændre ting og begivenheder.
Men at gå i dybden med betydningen af nu´et
har man ikke tid til. .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar