Fløjtetoner i røg og damp.

De to kedler stod uheldigvis atter ved siden af hinanden på komfuret. Uheldigvis, fordi de var så fløjtende uenige om såvel dit som dat, og så bliver konversation let uharmonisk, ja måske oven i købet disharmonisk. 

De mente det jo godt begge to, men det er åbenbart ikke altid nok. Man kunne sige, at den ene var en typisk højrehjerne, mens den anden var lige så meget venstrehjerne, og så kunne de have ret i deres anskuelser begge to, selv om de forekom modsatte. I hvert fald delvist, og det gør diskussioner vanskelige og anstrengende, men sjældent kedelige.

”Kan du se hende balletdanserinden henne på tv-skærmen? Hun står på eet ben og drejer rundt og rundt i én uendelighed. Det undrer mig, hun kan blive ved med at dreje mod højre uden at blive svimmel.”

Det er ikke en rigtig levende danserinde. Du kan se, hun er i silhuet, og jeg tror, hun blot er animeret. I øvrigt drejer hun altså hele tiden mod venstre, skulle jeg hilse og sige.”

Sådan lige helt og holdent modsat så de balletdanserindens dans, men hvis en tredjeperson, som brugte begge hjernehalvdele lige meget, havde kigget med, ville vedkommende have sagt, at balletdanserinden skiftede retning jævnligt. Og det var så heller ikke helt løgn. Men uanset hvad man mente om det, skete der ingen ændringer i måden danserinden dansede på. Alle var ofre for en illusion, og alle havde relativt ret og uret.

Den højrehjernede kedel sagde: ”Det er fordi du foretrækker en kedeldragt frem for et alfekostume, du ser det sådan. Vi der kan se, hun pirouetterer mod højre, altså med uret, har sans for poesi og kunst, har jeg set på Google, og det er det vigtigste i verden... altså ikke Google, men poesi, kunst... og musik selvfølgelig.”

”Siger du det,” svarede den venstrehjernede kedel. ”Jeg er ikke med på dine luftige kostumeballer, for jeg har noget mere fornuftigt at tage mig til. Jeg skal nemlig til afkalkningsbal, og så er der jo samtidig praktisk fornuft inkluderet i galskaben.”

”Okay, den vej skal vi vel alle. Vi kalker til, men det er ikke noget, jeg ofrer opmærksomhed på. Det betaler jeg mig fra. Jeg serverer en fløjtende march, som vækker selv de sløveste materialister, og så er den pot ude.”

”Jeg kan mærke på mit vand, at jeg snart koger over på grund af dit luftige snak, og jeg synes nu også, du ser helt svedig ud.”

”Ja, snart kan alle både se og høre, hvor rygende uenige vi er, og så må vi se, om de kan få fingrene ud og slukke for os begge på én gang, så vi kan få lidt fred. Så længe kogepladerne er på on, er vi jo tvangsudskrevne til at hvæse ad hinanden, og lidt fred og ro, har man brug for ind imellem, så man kan filosofere over meningen med galakser, stjerneskud og fløjtetoner.”

”Filosofer mig her og mediter mig der, jeg holder mig som sagt til en god afkalkning, og har du en eksotisk mening om det, som sikkert ikke er min kop te, kan du give dit B7 med, når din kogeplade gløder igen, men indtil da, vil jeg benytte lejligheden til at blive piftet lidt op... 

I øvrigt danser tegneseriedamen stadig mod uret.”

http://www.alun.dk/livsstil/din-hjerne-hoejre-venstre.html