Beskøjter.

Med beskøjter og klipfisk kunne sømænd klare sig i ugevis på havet. Det var en ensidig kost, og man skulle nok ikke nævne mors frikadeller, eller lun ribbensteg med kartofler, sovs og rødkål, for en matros, som kun havde haft klipfisk og beskøjter på menuen et par uger.

Fjerner man ”be,” er der skøjter tilbage, og de findes ikke på menukort, men spændes på fødderne, når der er en bane at skøjte på. Nogle kritiseres for at skøjte hen over problemer, men når der er is på vandet, is som er lagt pænt og glat som et linoleumsgulv, er skøjtning ganske vidunderlig.

En del byer anlægger kunstige skøjtebaner om vinteren, og det er til stor glæde for mange. Endvidere er det smukt at se, hvordan bevægelser beherskes, så der glides afsted med stor elegance. Andre er først ved at lære det, og det kan også være underholdende at betragte. Som Disneys Bambi på glatis. Man kan næsten fornemme jubel, når en skøjteløber har fod på det.

Efter nogle gode stunder på skøjtebanen, gør det godt med en kop varm kakao, og appetitten er sikkert også vækket. Sandsynligvis er den hverken rettet mod klipfisk eller beskøjter, som mange i øvrigt ikke kender i dag, men nærmere mod mors frikadeller eller lun ribbensteg med kartofler, sovs og rødkål. Samt et glas afkølet nisseøl, nu der, så småt, brygges på julestemning både her, der og allevegne.