lørdag den 14. november 2015

Noter fra efterårs-blade.


Menneskeheden udarter, hvis den ikke har en åndelig tro på noget guddommeligt.
Mange mennesker skaber dog Gud i deres eget billede!
De største videnskabsmænd, der repræsenterer det højere udviklede menneske, har opdaget, at der er liv overalt og at det er tilstede i hvert eneste atom i hele universet. De forestiller sig Gud som denne uendelige kraft og livsstrøm helt uden egocentriske klistermærker. De som gør sig til talsmænd for Guds vilje og behov og pålægger folk ritualer og pligter for at  smigre  Ham, bør man vende ryggen så hurtigt som muligt. De ville gøre mindre skade, hvis de holdt deres kæft og forsøgte at holde deres egen sti ren i stedet.
Når mennesket har lært at bygge en stille kirke i sit eget hjerte og være sin egen præst, har religionen opfyldt sin egentlige hensigt.
Når den tid kommer, da mennesket ikke længere ønsker at blive ved med at være barn, men føler trang til at blive voksen, må det forstå sig selv og hverken bedrage sig selv eller andre. Så vil det indse, at Gud ikke skal søges i nogen bestemt form – men i alle former, ikke på noget bestemt sted – men overalt, og ikke gennem nogen enkelt formidler, tro, kultus, religion, bygning eller menneske – men i det uendelige.
Alt andet er kun ens forestilling om Gud. Ens fantasibillede og ikke Gud eller virkeligheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar