lørdag den 28. november 2015

Udadvendt.



Den første søndag i Advent tændes det første lys i mange adventskranse over det ganske land. En juletradition som blev importeret fra Tyskland omkring 1. verdenskrig.

Kalenderlyset er en anden historie, men både dette og julekalenderen tæller ned til juleaften, som er højdepunktet, hvor lysene på træet tændes, lys som kaster juleglans omkring sig, der giver tindrende genskin i barneøjne.

At der så også ligger julegaver under træet er bare et ekstra plus, som børnene hensynsfuldt accepterer, da de ved, hvor stor en oplevelse det er for giverne at se dem pakke gaverne ud.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar