mandag den 2. november 2015

"God morgen frue."



”Tidligt oppe i dag. Pænt vejr til årstiden.”

”Ja, bare man er klædt rigtigt på, er der næsten aldrig noget i vejen med vejret.”

”Du ser ikke ud til at være mæt af dage, selv om vinteren står for døren. De fleste blomster har da givet op for i år.”

”Jeg giver aldrig op. Jeg holder altid fanen højt, og lige nu er jeg da helt benovet over alle de moderigtige klude, jeg får smidt i hovedet. I de gængse efterårsfarver. Og jeg er aldrig ensom her, for biler, knallerter og cykler suser forbi hele tiden, ja og så er der selvfølgelig en del fodgængere som dig. Og du giver dig tid til en lille snak. Så kan det næsten ikke blive bedre.”

”Jeg tænkte på, at det er fantastisk, så godt du ser ud. Al den trafik-os. Hvordan kan du holde den ud. Man skulle tro, den gjorde dig syg.”

”Tværtimod. Det betyder vel, at mange af de ting, som kunne skade mig, bliver slået ihjel, før de får held med deres forehavender. Jeg ved det ikke, men jeg opfatter alt som næring, som gaver, og det holder stress borte. Herfra kan jeg se over til bageren og lidt højere oppe på bakken er der en del butikker. Jeg hygger mig meget med at gætte, hvor den eller den er på vej hen, og jeg ved ikke, om jeg gætter rigtigt. Men det er også ligegyldigt. Det giver god koncentration, og hjælper mig til at holde fokus, så bekymringer om før, nu og fremover ikke spærrer for alle de opdateringer universet tilbyder. Kører der for mange programmer på samme tid, går der kuk i den.”

”Det lyder da godt, og det er skønt, du kan se så livsglad ud, selv om nisseøllene allerede er på tilbud. Forhåbentlig ses vi igen inden jul.”

”Tak, ja måske tager jeg nytåret med. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg plejer at lukke ned, eller om jeg i det hele taget lukker ned. Det bekymrer jeg mig heller ikke om, og det holder mig vist på dupperne, på duppeditterne eller dibbedudderne. Doobidoobidoo, bip, bip, doobidib. Hej, nu fik jeg lige et flip. Jeg er vist i gang med at skrive og komponere en sang. Så nu vil jeg fokusere på den, indtil den sidder lige i øjet og hænger i øret. Hej, hej.”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar