Crosshead.

Ding dingeling dong dong dongelong ding dingeling dong dong dongelong ding dingeling… 

Han rev døren op for at undgå at høre mere af den digitale dørklokkes provokerende lyde der blev ved at resonere, et stykke tid, i skåle og nips på borde og hylder, og det så ud som om, det var vigtigere for ham at få personen udenfor til at fjerne fingeren fra kontakten end at se, hvem det egentlig var som aktiverede den med sin strakte pegefinger. 

En dame fra opgangen sagde koket: 

”Du har vel ikke en lille stjerneskruetrækker?” 

Hun rakte en løs skrue frem mod ham. 

Han tog den mellem tommel og pegefinger, betragtede den nøje, lagde hovedet på skrå og sagde: 

”Det er ikke en lille stjerneskruetrækker, du har brug for, det er en stor.” 

”Nej, for så kan jeg ikke komme til at skrue. Der er ikke plads til en stor. Den må højst være syv centimeter lang, for stolebenene er sindrigt konstruerede.” 

”Aha, det er en stjerneskruetrækker, til store skruer, som skal ind mellem noget der ikke er fri adgang til. Det er så altså ikke en lille men en kort stjerneskruetrækker, du skal bruge.” 

”Ja, det lyder ikke helt ved siden af.” Hun smilede til ham. ”Det er ikke altid let at få sagt tingene rigtigt for sådan en gammel høstsild som mig, og man bliver jo ikke ældre, jeg mener yngre med årene.” 

”Nåh, men du har da ben i næsen, og hvis nogen spurgte mig, ville jeg sige, at du ikke var en dag over de fyrre.” 

”Jeg blev født hundrede år efter slagene ved Dybbøl og Helgoland, den enogtredvte februar, på en frostklar nat med funklende stjerner og anstrøg af nordlys.” 

”Dengang hang stjerneskruetrækkere jo ikke på juletræerne,” bemærkede han. “Stjernerne sad nok ikke så løst på himmelhvælvingen som nu, men du ankom sikkert som et stjerneskud. Apropos fødselsdatoen og gudindeglimtet i dine øjne.” 

”Det tror jeg ikke, for jeg blev forløst ved kejsersnit, og havde hænderne skruet rigtig på fra starten. Stolen kom i en flad papkasse. Jeg troede, den var fiks og færdig, som på billedet, men passer din stjerneskruetrækker, kan jeg vel tage den i brug nytårsaften, hvis jeg ellers kan samle benene. Det var min mening at hoppe op på den til midnat med et glas champagne i hånden. Lykkes det ikke, skal forretningen nok få en gedigen gardinprædiken i det nye år.”