Skotøjsæsken med julepynt var næsten tom nu, og der var meget af pynten, som ikke involverede juletræet direkte, men blev placeret i vindueskarme, på amagerhylder, bogreoler, indskudsborde og flere andre steder, hvor det var med til at skabe den særlige stemning, mange holdt af. Nogle juletræer manglede kun at få lysene tændt og få foden dækket af gaver, mens andre endnu stod, som naturen havde skabt dem. Bortset fra foden i stedet for roden, forstås.
Også udendørs var der pyntet, med lyskæder, lysende rener foran julemandens blinkende kane og Glædelig Jul bøjet i neon, ja næsten alt man kunne forestille sig, og meget mere til.
I stuen hang maleriet med det karakteristiske vintermotiv. Det hang på det samme søm hele året rundt, men besøgte man stuen i julemåneden, kunne man fristes til at tro, det var hængt op for at skabe julestemning.
En kravlenisse var i klemme mellem maleriet og rammens venstre side. Her hang han, i og for sig, godt nok, hvis bare han ikke havde haft så ondt i maven.
En anden kravlenisse, som var kilet ned i bunden af rammen, hørte ham klage sig og sagde:
”Er der noget i vejen?”
”Nej, kære Sisyfos” svarede han, ”der er noget i maven. Jeg var ved at digte lidt om julen i går. Med kuglepen på en serviet, som rigtige digtere digter nu om dage. Så kom tante Hulda og kiggede mig over skulderen. Hun påstod, jeg havde en digter i maven, og siden har jeg haft ondt der.”
”Sådan noget lignende derhen af havde jeg det i går,” sagde Sisyfos, som pølede med et æble i stedet for en sten, ”måske kan vi hjælpes ad, og skrive et juledigt sammen. Hvis den slags digte giver hoved- eller mavepine, er det sikrere at være to om det. Så kan hverken pinen eller plagen finde ud af, hvor de skal sætte ind eller lægge til. Jeg sætter lige skuden i gang, og så griber du roret:
”Klokker bimler bedeslag
(rimer godt på hedeslag.)”
”Okay. Så fortsætter jeg med:
Men hedebølge er her ikke
hører ej til julens skikke.”
”Det har du ret i. Hmmm, jo:
Sne og is har gemt sig bort
kan dog ses på julekort.”
”Ja, så er digtet færdigt. Nej vent lige:
Hvis du vil have sne i år
klip op og ryst dit pudevår.”
”Jo, men:
Sneen ligger nok på lur
venter på det bli’r dens tur.
Frosten stemmer sit klaver
kan snart ikke vente mer’.”
”Måske har du ret, meeen:
Jorden er jo våd og blød
som nisseøl og risengrød.”
”Så ønsker jeg dig glædelig juletræ, og kravl nu forsigtigt, hvis der skulle blive glat.”
”Ja, selv tak. Jeg skal nok passe på, og vi må jo begge holde os inden for de ormstukne rammer.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar