Et emne, som præsenteres, kan vist godt sammenlignes med et æble. Finder man det indbydende, tager man det op i hånden og betragter det nøjere. Man har forstået, det er et æble og er tilfreds. Nu synes man måske, man kan udtale sig om det. Man siger, at det er smukt, at det dufter behageligt, og man beskriver farven.
Tager man en bid af æblet, kan man berette lidt mere udførligt om det, og spiser man det helt ind til kernehuset, forekommer ens beskrivelse ofte at være fyldestgørende. Men vil man ind til æblets egentlige natur, må man analysere kernerne. Eller rettere, i denne analogi, kernen.
Det interesserer kun de færreste, men et videnskabeligt, søgende sind vil lede efter kernen. Når/hvis den er forstået, kommer et naturligt behov for at anskueliggøre, hvor enkelt ”problemet” måtte være. Men det viser sig ofte, at æblet, lidt efter lidt, må genetableres for at kunne vække interesse, da kun de færreste interesserer sig for kernen. Men hvor det lykkes at få den til at spire og gro, er der et bugnende æbletræ i udsigt.
Alle indfaldsvinkler til æblet, fra skrællen til kernen, har betydning. ”Fra nyd til nørd.” Den der får det meste ud af æblet nyder sikkert begge aspekter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar