lørdag den 16. maj 2015

Hos bageren.


"Er der noget, jeg kan gøre for dig?”

Hun smilede imødekommende, og i ét nu tillod han sig at lege fortryllet.
Hendes nøgne skuldre var blot dækket af to lærredsstropper, som holdt en forklædelignende kjole oppe, så hun både var nøgen og sømmeligt påklædt. Han følte forskellige forslag til, hvad hun kunne gøre for ham, forslag som blev skubbet op af tanke-skatkisten, løftet og båret af kumulusskyer som klumpede sig sammen og hjalp hinanden. De stod mod den lysende blå sommerhimmel og dannede sikkerhedsnet for solen, så den ikke sank for tidligt.
Men han tillod ikke, at forslagene tog endelig form. De forblev på deres kausale stadie og udløste subtile vibrationer. Det var nok til, at hun godkendte hans blik med et uudgrundeligt smil.

”Jo tak, svarede han. Giv mig fem hasselnøddeboller og to kanelsnegle.” 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar