Apollons fødselsdag.

Kalliope sad og funderede ved sit runde marmorbord. Hendes hoved hvilede på skrå i den ene hånd, mens albuen støttede på bordet, og den anden hånds fingre trommede graciøst på bordpladen. Der stod et glas vand, som var tappet fra Hippokrenekilden, for hun var i færd med at kombinere ni linjer til et vers, der skulle udtrykke et nifoldigt leve. Der var ingen ben i at få versefødderne til at danse, når hun havde dette særlige vand som hjælp. Det gav tankerne vinger, og det var lige, hvad hun havde brug for, når hun digtede.

Apollon havde fødselsdag i morgen, og når han dukkede op, hen på eftermiddagen, ville Muserne fremføre digtet. Én linje skrevet af hver, samlet til ét flydende digt, reciteret af alle ni, som af én mund.

Omkring et større bord sad de andre otte Muser. Melpomene spurgte Kleio om, hvor gammel Apollon blev i morgen, men det var en svær én, selv for hende. Hun mente dog, at han blev utallige år, plus-minus en uges tid, for han havde en gang antydet, at han var lige så mange år gammel, som der var grannåle på et granvoksent juletræ på Rådhuspladsen i december. Melpomene fik tårer i øjnene og pudsede næse ved tanken, da hun var overfølsom for julepollen. Erato var ikke sådan at hyle ud af den, hun vrikkede klædeligt med sit korpus, fordi hun var så musikalsk, at hun syntes, noderne kildrede, og Terpsichore var lidt af samme skuffe.

Euterpe lavede, som sædvanligt, trutmund, og det så sødt ud. Var man opmærksom, kunne man høre, hun småfløjtede. Urania kiggede ofte tavst på himlen med et drømmende udtryk, men hun foretrak nattehimlen, hvor stjernerne var tændte, for det var både romantisk og interessant. Thalia gjorde tit nar af hende, fordi hun syntes, der var for lidt sjov i gaden, og så burde Urania, efter hendes mening, være lidt mere nærværende. Nu rejste Polyhymnia sig og gik over til Kalliope. ”Hvordan går det med verset, søde. Når vi det?”

”Ja, jeg er næsten færdig, men jeg har jo det sædvanlige problem, at jeg kun kan skrive vers der rimer, og det er ikke lige Apollons kop te. Versefødderne har dog alligevel fået ben at gå på, så om lidt, når jeg er færdig, putter jeg det i fryseren, og trækker stikket ud. Så bliver det afrimet i løbet af natten.”

”Apollon drikker, som bekendt, ikke sprut, så jeg har sendt bud efter Pegasus,” sagde Polyhymnia. ”Han får altid en megarus af en tur på Pegasus, helt uden efterfølgende tømmermænd, og det ér jo hans fødselsdag i morgen.”

Mens de ni Muser forberedte Apollons hyldest, fyldtes alverdens kunstneres og digteres bægre af den fineste, flydende inspiration, for når Muserne var aktive, udi det poetiske, regnede ideerne ned over de tørstige pennesvingere.

Og forlæggerne stod i kø. For selv om de ikke anede noget om Apollons fødselsdag, kunne de alligevel mærke suset fra deres leverandørers berusende udfoldelser, og det kunne give smør på begge sider af brødet. Af Olympiske dimensioner.