søndag den 30. august 2015

I udkanten af august.



Vinden har lagt sig, … eller måske er den bare drejet i øst. Himlen er ren, og solen får ikke sine indtryk fordrejede af kumulusskyernes linser, men kan se meget af det der foregår i byen og på stranden. Solens børn, skyggerne, bliver også synlige hist og her, hvor de nu kan snige sig til det.
De forandrer sig hurtigt, og deres liv er kort. De får dog hver deres tid, og en stund kan de føle, at de er noget. Hvad de jo også er.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar