onsdag den 5. august 2015

Ved slæbestedet.



Bænken stod med ryggen mod kroens pavillon, og her sad de to gamle fiskere og evaluerede lidt, som man sædvanligvis gjorde her. 

”Så er bådene kommet på bedding.”


”Jah, joh.”

”Så længe det varer.”

”Ja, ja.”

”Har du leveret ål til Franks Restaurant?”

”Nej, Peter vil helst have krabber og kujer. Og krabberne plejer vi jo ellers at smide ud. Så det er da godt nok.”

”Peter? Hedder han ikke Frank? Jeg mener…Franks Restaurant?”

”Nåh, det. Nej, for da Peter åbnede, var det meningen, der skulle stå Fransk Restaurant. Men enten er skiltemaleren ordblind, eller også har Peter skrevet for utydeligt på sedlen, han gav ham, da han bestilte skiltet. Og han orkede ikke, at få det lavet om. Det koster jo… alt sammen.”

”Ja, der kan nemt gå fisk i det, når musikken spiller.”




Ingen kommentarer:

Send en kommentar