Fiskerhusene har åbnet øjne og ører, så den letsaltede sommervind kan rense luften mellem møbler og tæpper.
Nullermænd blæser ud, mens sand blæser ind, efterhånden som vestenvinden gnider det ud mellem sin tommel- og pegefinger. Mågerne, der har spottet et overdådigt tag-selv-bord med sprællende, strandede småfisk, har foldet paraplyerne sammen og skiftet de valseagtige flyvninger ud med quickstep ved vandkanten, for at undgå havets våde svaber, der nidkært og pligtskyldigt glider frem og tilbage, for at forhindre dem i at spise i fred. Ægir gør sine hoser grønne med en buket friskplukket marehalm, som Ran modtager med et skælmsk smil. Samtidig sliber havet hornene af sandkornene, så de bliver mere medgørlige, mens det reciterer sit mantra, og bag husene hænger saltede isinger til tørre med tøjklemmer i nakken, på snore, der også kan bære vasketøj, og alle folks madrasser er spækkede med frisk marehalm.
Hvor klitterne og marehalmen ikke når op, varmer solen græsset og blomsterne. Et firben er faldet i staver på en lun sten, og den duftende rosenhæk har fået en ørnefjer i hatten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar