Gardiner.

”Nå, nu er det vist på tide at rulle gardinerne op. Jeg har lige hørt, at Dagpragtstjernerne har rullet deres ned. Der skal være raison i det, som vi plejer at sige, selv om det lyder fransk. Ikke fordi, jeg er frankofil, men fordi jeg har trådt mine barnerødder med det ord.”

”Jeg åbner også nu. Vi Natpragtstjerner elsker at hive så meget lys ind i stuen, som aftenen og natten tillader. Tænk hvis vi glemte det. Så ville natsværmerne sulte. Og de beder jo til stjernerne om den aften- og natlige nektar.”

”Dagsommerfuglene har en lidt anderledes tro. De beder til solen om den daglige nektar, hvorefter Dagpragtstjernerne ruller gardinerne op.”

”Ja, sådan er der så meget. Men der er, som jeg siger, raison i det, for sommerfuglene kan så nemt komme til fadet. Uha, det må være ubehageligt at servere nektar om dagen. Godt vi da har rullet mørklægningsgardinerne helt ned, for ellers kunne vi ikke sove. Og man sover bedst om dagen.”

”Man kan måske sige, vi er dagdrømmere, fordi vi ruller ned om dagen, men vi er spiret til det og tænk, hvis det havde været modsat. Så havde vi sikkert også haft prangende røde-magentaagtige farver, i stedt for den smukke hvide, som er vores adelsmærke.”

”Det er en realistisk gardinprædiken, du ruller ud der, og ironisk nok dufter vi mere farvemættet end Dps’erne, der iklæder sig farver for at gøre sig til, da de sikkert ikke kan matche vores duft.”