Ormekur.

”Har du hørt om sandskulpturerne ved Blokhus?”

”Nej, jeg har ikke tid til rygter. Der er rigeligt at lave her. Man skal jo tygge sig igennem en del sand for at imødekomme den værste sult. Og man er altid sulten, bør jeg nok tilføje.”

”De skulle forestille både dit og dat, lige fra personager til slotte og den slags narrestreger.”

”Så skulle de måske på orme-kurophold hos os, så de kan lære at lave ensartede skulpturer. De er så smukke, og så gør de gavn. Lige fra Gudhjem til Frederikshavn”

”Det gør de. Altså gavn. Hvis vi ikke skovlede alt det sand gennem vore fordøjelsessystemer, og filtrerede de lækreste sager fra, ville der ikke være ilt her, og vandet ville blive grumset og ildelugtende.”

”Sådan tænker de kreative narrøve sikkert ikke. De skal bare have sandet til at tage sig ud, mens vi bygger små dynger af ren idealisme… ja, og af sult.  Se hvor lyst der er her omkring. Og så kan vi lave antibiotika, fordi vi er nødt til at holde bakterierne nede, hvor de hører hjemme.”

”Ja ned med bakterierne, men hvorfor er vi egentlig jaget vildt? Mine tre søskende blev brat revet uf af deres daglige trummerum af en strandskade, men heldigvis fik den, som sædvanligt, kun fat i halen. Og den vokser gudskelov ud igen.”

”Bare så ikke de forslugne fisk får øje på resten. Det er jo rene lækkerier for dem.”

”Vore sandskulpturer ligner måske bittesmå, lyse muldvarpeskud. Dog med lidt mere kunstnerisk raffinement, hvis jeg selv skal sige det. Men det er nu det, jeg forstår ved god kunst. Eller rettere sagt… god brugskunst.”

”Mon det er noget for Lauritzdotcom?”

”Aner ikke hvem det er, men de er da velkomne til at tage billeder her. Vandet er klart nok, hvor vi bygger, så de skal ikke døje med iltflasker for at komme ned og fotografere.”

”Nårh, så undgår de jo også iltsvind.”