”Hvor lang
tid mon ham croquisseren skal bruge for at lave dette maleri af mig? Det ser ud,
som om han maler hurtigt, men kan man regne med det? Anyway, jeg skal bruge det,
for min skybookprofil skal opdateres. Og denne gang skal det gå i olie. Disse
kornmodsfotos, alle andre alfer bruger, må godt få lidt konkurrence, og så
flakser de nok med deres små vinger, når de ser mit kontrafej på denne måde.
Der er sikkert ikke andre, der har tænkt som jeg, men jeg elsker at være unik.
Og den smule alfestøv maleren skal have for at male mig, eller måske rettere
male efter mig, kan jeg sagtens undvære. Så kan han jo også flyve, selv om det
ikke er i ret lang tid. Det kan de gumpetunge mennesker ikke stå for. De er jo
fanget af tyngdekraftens muligheder og begrænsninger, ligesom fuglene, der dog
forstår at få mere ud af det.”
”De vinger
jeg bærer er faktisk mest til pynt, for jeg bevæger mig, hvor, hvornår og
hvordan jeg vil, med en særlig alfekraft, som kom gradvist efter mit ophold på
ME, Musernes Efterskole. Åh, disse minder. Jeg savner muserne og alle deres
finurligheder, som de heldigvis er flinke til at lære fra sig. Men det er ikke
muligt at forklare mennesker ret meget af det, de er så tyngede af deres tyngdekraft,
at de dårligt nok kan se ud over deres laveste chakraer. Godt det ikke er mig.”
”Så, nu
lægger han penslen. Jeg kunne også godt trænge til at strække mig, og så kan
jeg samtidig lave nogle piruetter over ham, så han kan få sit alfestøv. Det er
jo mere værd end guldstøv for ham.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar