fredag den 10. juli 2015

Gode venner.


Dan Mark var på visit i Nibe,
her købte han en dejlig pibe.
Den kosted’ kun omkring en hund
og li’ bestemt af denne grund,
blev der tilovers til tobak,
så han sa’e glad, ”farvel og tak.”
Han cykled’ hele vejen hjem,
i lommen lå hans nye ven.
Og med sin lille hund han snakker,
mens han på ´Nibe-piben´ bakker.
Tit går de tur ved Staun og Agger
men allerhelst i Rebild Bakker.
De gjorde holdt ved Madum Sø,
i græsset sprang en lille frø.
En stund de lidt ved stranden lå,
og nød en tår af Madam Blå.
De tre er gode til at hygge,
de er så rolige og trygge.
Dan Mark, hans hund, den gode pibe
han købte for en slik i Nibe.
Han gi’r sin hund et kærligt blik,
den gi’r igen – et lille slik.
Så fik de øje på en vibe,
og det fik hunden til at pibe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar